De tre middelhavssygdomme

De tre middelhavssygdomme.

For egen regning vil jeg gerne have lov til at anbefale dyrlæge Camilla Correll /Gentofte Dyreklinik.
Camilla har utrolig professionelt og dygtigt behandlet mine hunde og vejledt mig grundigt om hvilke forholdsregler der skulle tages, så hundene kom bedst og sikrest muligt gennem behandlingen.
Hun har med største grundighed sat sig ind i problematikken omkring Middelhavs-sygdommene, og har derudover stor erfaring med disse sygdomme gennem flere "cases"
Susanne Bandier

Filaria, Erlichia og Leishmania er sygdomme, som er ret almindelige i Spanien.
De hunde, der kommer til Danmark gennem Foreningen for Galgoer i Nød, Spanske Hunde og Dyr for Livet, er testet negative inden afrejse.

Dirofilaria (tropisk hjerteorm)

Sygdommen overføres ved stik fra inficerede myg. Når en myg stikker en smittet hund, vil myggen derfor kunne overføre sygdommen til en anden hund, næste gang den skal suge blod. En drægtig tæve kan også videreføre sygdommen til sine hvalpe.

Sygdommen fremkaldes gennem orm. Disse angriber blod, bindevæv, hud, hjerte, lunger og andre indre organer. Voksne hjerteorm kan blive op til 25 cm lange, de lever i 40-50 dage – og de lever i hjertes højre side.

Nogle arter giver ingen symptomer, andre arter giver meget forskellige symptomer så som hoste, vægttab, afkræftethed, åndedrætsbesvær, hævelse af huden samt eksem.

Alt efter art gives injektioner med et antiparasit middel:

Immiticide (indholdsstof: melarsomide dihydrochloride).

Det tidligere brugte stof, solgt som Caparsolate (indholddstof: thiacetarsamide sodium) bliver frarådet, da Immiticide har færre bivirkninger og dermed udgør et mere sikkert alternativ til hunde med voksne stadier af hjerteormen.

Der skal søges tilladelse til at købe/administrere dette stof, og den nærmeste forhandler findes i Tyskland. Dette vil din dyrlæge sørge for.

Tropisk hjerteorm udvikler sig fra mikro-stadie til voksenstadie på ca. ½ år.
Det er derfor også en rigtig god idé at checke for dette ½ års tid efter hjemkomst, da hunden udmærket kan være testet negativ i Spanien, men alligevel være smittet.

Behandling kan derfor startes, inden der sker skade på lunger og hjerte. I værste fald er den tropiske hjerteorm - ligesom den franske hjerteorm, som vi jo har rigelig af herhjemme - dødelig, hvis ubehandlet.

NB!!

Hvis din hund har været behandlet for hjerteorm i Spanien, vil det være klogt at give både den og dine andre hunde en behandling med Stronghold (Avocate kan bruges, men Stronghold anbefales som første valg), som dryppes i nakken.

Smitte overføres som før skrevet via myg, og da det er fra myggearter over størstedelen af verdenen, kan det ikke udelukkes, at de "danske" myg kan være smittebærere.
Det er derfor tilrådeligt at beskytte sine andre hunde.

Jo tidligere behandlingen går i gang, des større chance er der for, at hunden bliver helt helbredt.

Erlichia

Erlicia er en infektions sygdom, som bliver overført af tæger. Smitten sker kun ved tægebid. Inkubationstiden er 8-20 dage

Erlicia er en form for bakterier, der angriber de hvide blodlegemer og beskadiger immunforsvaret.

Det er ikke altid, der er symptomer, men sygdommen kan være forbundet med høj feber, afkræftethed, muskelsmerter, opkast.

Hunden behandles med antibiotika i omkring 40 dage – og det er meget vigtigt at hunden har ro i den periode og ikke udsættes for stress.

En ubehandlet Erlichia kan over længere tid føre til forøget blødningstendens og kan derved i så fald være dødelig.

Leishmania

Leishmania forårsages af små flagellater, som overføres af små stikmyg (sandfluer). Det er hunnerne som overfører sygdommen, da det kun er hunnerne som suger blod, for at kunne yngle.

Vi vil gerne gøre det helt klart, at der ikke er mulighed for smitte dyr imellem - og mellem dyr og mennesker. Den eneste mulige måde at blive smittet på, er via et stik fra en inficeret myg. Derfor er det ikke muligt at blive smittet i Danmark, da sandfluen jo ikke lever herhjemme.

Leishmania angriber blod og benmarv - og kan kræve vedvarende behandling, alt efter i hvilken grad sygdommen haves.

Inkubationstiden kan være meget lang, helt op til 7 år og i den periode kan sygdommen end ikke stadfæstes med en blodprøve.

Det er vigtigt i forståelsen af sygdommen, at den hænger sammen med et ufuldstændigt immunrespons. Mange inficerede hunde udvikler ikke kliniske symptomer.

Det er meget svært at komme med egentlige symptomer på Leishmania, da de næsten kan vise sig på alle måder. Vi vil hér prøve at nævne nogle eventuelle symptomer, men man skal huske på, at ens hund sagtens kan have disse symptomer, uden at have Leishmania.

Nogle af symptomerne kan være meget lange negle, diarre, appetitløshed og vægttab selvom hunden indtager sine regelmæssige måltider. Næseblødning kan også forekomme.

Et kendetegn kan også være rifter i ørekanten som danner skorper, og/eller skaldede pletter ofte rundt om ørerne og snuden. Der kan opstå åbne sår ved benene især ved leddene.

Lymfeknuderne kan især hæve ved knæleddene. Derfor kan der også opstå ømme led på hunden.

Musklerne kan også svinde ind.

Hunde, som befinder sig i et fremskredet stadige i sygdommen, kan udskille en rådden lugt både fra munden og kroppen.

Leishmania er almindeligt forekommende i nogle af områderne i Spanien. Risikoen er størst, hvis hunden er ude fra solnedgang til solopgang – om dagen hviler myggene sig.

Myggene lever fra marts til oktober.

Een gang årligt, eller hvis din hund får tegn på kliniske symptomer, er det en god idé at tag få taget en blodprøve for at se, om din hund har Leishmania.

Både en Leishmaniatest og også en almindelig blodprøve, så man kan se de forskellige værdier i blodet.

Man ”måler” en evt. Leishmania i noget som hedder et titertal (i en blodprøve). Dette tal angiver om hunden er positiv. Hunden kan være positiv i meget forskellige grader. Et øjenskrab er også en måde at vurdere, om hunden er inficeret, og denne metode menes at være meget sikker.

I den lave skala kan man ofte nøjes med at behandle med tabletterne Allopurinol – og i den høje skala, hvor der også ses kliniske symptomer, vil det også kræve injektioner med Glucantime.

Der er kommet et nyt middel på markedet som hedder Milteforsine – dette medikament skal gives sammen med tabletterne, for at det bedste resultat kan opnås.

Milteforsina er mere skånsomt overfor nyrerne end Glucantimen, men er ikke lige så effektiv, men kan være et godt alternativ, hvis hunden ikke kan tåle den stærke Glucantime.

Det er meget vigtigt, at man ikke kun hænger sig i blodprøveresultatet, men også ser på om hunden har nogle af symptomerne på Leishmania.

En hund kan godt have en positiv Leishmaniatest, uden at vise nogen symptomer.

Under behandlingen med Glucantime er det tilrådeligt, at hunden i de første uger får checket sin creatinin 2 gange ugentlig for at se, om nyrerne kan klare behandlingen.

Efter den første behandling bør hunden kontrolleres regelmæssigt 2-3 gange årligt for at overvåge udviklingen af sygdommen og opdage eventuelle tilbagefald, hvor man i sådanne tilfælde skal gentage behandlingen.

Behandlingen er mest succesfuld, hvis den startes i sygdommens første fase - derfor vigtigheden af den ovennævnte årlige test.

Symptomerne forsvinder oftest ved behandling, og din hund vil være i stand til at nyde et godt liv i mange år, selv om resultatet af blodprøven skulle være positivt for Leishmania.

MEN

det vigtigste er dog at se på sin hund og lægge mærke til, om dens adfærd ændrer sig - for - hvem kender hunden bedre end dens ejer?

FØR & EFTER
Dejlige Rex udviklede et stykke tid efter hjemkomst sår på snude og ører og blev sløv og træt- blodprøve viste forhøjet Leichmania-tal.
Efter behandling med (kun) Allopurinol så det hurtigt anderledes ud, og se nu bare :-)

Før behandling: læg mærke til sår på næseryg og snude

Efter behandling (hunden skal altid fortsætte med tabletter Allopurinol, men det er en meget billig behandling)

OBS!

Da Leishmania har en lang inkubationstid og mange gange ikke frembyder symptomer før længere henne i sygdomsforløbet, anbefaler vi i samarbejde med de spanske dyrlæger, at alle både nye adoptivfamilier får foretaget en kontrol-test af denne sygdom efter hjemkomsten til Danmark – og derefter én gang om året.

De hunde, der er kommet hjem i løbet af forår/sommer/tidlig efterår, anbefales kontrol-testet i løbet af den efterfølgende januar-februar måned.

De hunde, der er kommet hjem i løbet af det sene efterår og vinter anbefales kontrol-testet i løbet af et par måneder efter hjemkomst.

MEN - igen:

det vigtigste er dog at se på sin hund og lægge mærke til, om dens adfærd ændrer sig - for - hvem kender hunden bedre end dens ejer?

Din dyrlæge kan råde dig yderligere, men jeg kan oplyse, at der findes en såkaldt "rejse-blodprøve-pakke", der ikke er meget dyrere end, hvis man tager enkelte prøver, og får du foretaget denne, kan du danne dig et godt overblik over, om din hund nu er helt sund og rask, eller skal have en lille hjælpende hånd for at I kan få et langt og godt sammen.

Der findes andre måder hvorved man kan teste for leishmania - bl.a. øjenskrab, der efter sigende skulle være en temmelig nøjagtig.

Ved tvivlsspørgsmål kan jeg varmt anbefale dyrlæge Camilla Correll, Gentofte Dyrehospital (http://www.dyrlaege.dk/klinikken)

Camilla har nøje sat sig ind i "middelhavs-sygdommene" og har hjulpet undertegnede med

behandling for både leishmania som den tropiske hjerteorm - med fantastisk resultat.
S. Bandier