Er din galgo meget angst for fyrværkeri?

I samarbejde med Gentofte og Dahlgaard’s Dyreklinikker har vi følgende råd at give til vore galgo-ejere:

Vurderer du, det er nødvendigt at hjælpe din galgo igennem Nytårs-fyrværkeriet, kan det gøres på følgende måde.

Ca. kl. 15.00 gives:
Tabl. Alprazolam 5 mg – 1 tablet pr. 10 kg hund              (angstdæmpende)


+ eventuelt - MEN KUN efter samråd fra din dyrlæge, da Plegicil er kontraindiceret for mynderne -
Tabl. Plegicil 5 mg – KUN 1 tablet pr voksen hund, der vejer 20-30 kg  (beroligende)

Alprazolam kan, hvis hunden er meget bange, gentages med ½ dosis omkring kl. 22.  

I ekstreme tilfælde er der mulighed for at supplere ovenstående med tabl. Fenemal, men dette - samt selvfølgelig ovenstående - skal du drøfte grundigt med din dyrlæge.  

GODE RÅD:  
Alprazolam har samme virkning som Stesolid – blot har Alprazolam en længere virkning.  

Gives kun Alprazolam, kan det ved hunde, der har tendens til at blive lidt aggressive, have den virkning, at de ”glemmer respekten”. Dette er nok ikke det største problem netop med galgoerne, men med så anderledes en situation som Nytårs Aften er det en god idé at være lidt forudseende.

Skriv nøjagtig ned, hvad du giver din galgo i år samt hvordan din hund reagerer herpå.
Så kan du tale med din dyrlæge om virkningen, således at han/hun kan rådgive dig endnu bedre til næste år.

pil tilbage