tilbage
Velkomsttale ved
Velgørenheds-aftenen den 6. november
Godaften.
På vegne Foreningen for Spanske Hunde og Galgo Mødestedet vil jeg gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen.
Lad mig starte med at præsenter arrangørerne af denne skønne aften
Pia Ogilvie: medstifter og formand for Foreningen Spanske Hunde
Mai-Britt Breinholm Hansen: Primus motor i dette arrangement og bestyrelsesmedlem i SPANSKE HUNDE
og mig selv:
Susanne Bandier, p.t. stifter af Mødestedet for Galgoer, podencoer og alle andre dejlige hunde og deres 2-benede venner.
Denne aften er ganske særlig for os - vi tænker på de mange hunde på internaterne i Spanien, på killing stationerne –ja - på alle de dejlige dyr, som har brug for hjælp og på de mange, som desværre ikke når at få hjælp.
Vi tænker på de mange hunde dagligt - ja, vi drømmer om dem, når vi sover - og glæden over de mange hjertevarme tilkendegivelser vi har modtaget til denne aften har været og er overvældende.
Mange ønsker at støtte os i arbejdet for et værdigt liv for hundene i Spanien. Det giver håb og fornyet styrke.
Situationen for hundene i Spanien er voldsom, antallet af hunde som lider grotesk, og hver eneste gang vi hører om et nyt voldsomt tilfælde af mishandling tænker vi, at nu kan det bare ikke blive værre. Hver eneste gang endnu en hund bliver kasseret, tænker vi, at nu må det da stoppe. Men mishandlingerne og de mange kasseringer af vidunderlige hunde, er i 2009 og 2010 taget til i styrke. Inden finanskrisen var situationen slem - de seneste 2 år har været helt ubeskriveligt hårde for både vores gode samarbejdspartnere på internaterne ACE og Animal in Need, der begge huser dobbelt så mange hunde som for blot 3 år siden men også for alle de andre private internater, der er i samme båd.
Jeg vil nu give ordet videre til Pia.
Da Pia første gang besøgte mig og så alle mine galgoer, blev hun dybt berørt og ønskede med det samme at træde hjælpende til.
At adoptere kunne der på det tidspunkt ikke være tale om, men det ændrede sig indenfor få timer.
På køreturen hjem var hendes hjerte fortabt, og Pia adopterede hurtigt derefter sin første spanske hund……………….. Derefter var der ingen vej tilbage
Første gang jeg besøgte et internat i Spanien var i Madrid. Det var et kæmpe sted med ufatteligt mange hunde. Jeg så hver eneste hund i øjnene, og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig nogensinde igen ville sætte mine ben på et internat.
Da jeg alligevel gjorde det - var det efter et utal af undvigemanøvrer. Og jeg græd og græd og græd - fjorten dage efter min hjemkomst græd jeg stadig.
Hundene på internaterne logrer, de gør, de leger, de sover - de gør alt det, som hunde nu gør. De bliver ellevilde, når Du giver dem opmærksomhed. De er adskilt fra os med tykke jernstænger eller anden form for indhegning, men ellers virkede alt sådan rimeligt tilforladeligt. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad den helt afgørende forskel på hundene på internaterne og mine egne hunde var. Men så slog det mig; på internaterne findes der ingen glade hundeøjne. Hundenes blikke dér er tomme og triste. Halerne logrer som hundehaler skal - men øjnene er uden liv og gnist.
Arbejdet for bedre dyrevelfærd i Spanien foretages i døgndrift af de mange gode folk på internaterne. De folk har brug for al den hjælp og støtte de kan få. Arbejdet for bedre dyrevelfærd er omstændeligt, redningsarbejdet er bekosteligt, og det har til tider store menneskelige omkostninger. Så gerne som de på internaterne ønsker at redde alle og hjælpe alle, så er det ganske umuligt. Det smerter i ildsjæles hjerter, og mange rejser fra Spanien, når smerten bliver ubærlig.
Arbejdet for hundene drejer som om dyrevelfærd, om liv og død, om menneskers ondskab, men også om menneskers vilje til at forsøge at være med til at ændre på tingene.
Det er en fantastisk følelse at være her i aften sammen med mennesker, der som vi, vil hjælpe og støtte - og som Maj-Britt ville sige, så er det slet ikke til at få armene ned.
En helt almindelig dag i september - en mandag formiddag - ringede Maj-Britt, og vi talte om løst og fast. Maj-Britt fortalte om sin dejlige kæreste Kenneth, og vi kom ind på hans firma, som importerer delikatesser fra Italien og Spanien.
Den gode mad fik mig til at udbryde: Jamen, så kan vi måske en dag afholde et arrangement med resterne fra de riges bord.
Til det svarede Maj-Britt:
Tænker du på et velgørenhedsarrangement, hvortil jeg svarede; Ja, for eksempel.
Inden formiddagen var omme, havde Maj-Britt arrangeret den lækre mad, lokaler samt rejsegavekort fra Apollo Rejser, og inden vi egentlig nåede at tænke over hele ideen, var vi i gang med at arrangere.
Susanne, som har et fantastisk veludviklet organisationstalent, tilbød sin hjælp, og vupti, holdt vi planlægningsmøder, og Maj-Britt og Susanne kørte fra Herodes til Pilatus for at hente de mange skønne donationer fra firmaer og forretninger, som ønskede at bidrage til denne aften.
En særlig tak skal lyde til
Kenneth Blok og hans firma Cheport Cheese for mad og opbakning og gode ideer, til
Restaurant Lakeside
for det smukke lokale, den gode mad, personalet som er her i aften og for deres
store velvilje,
til
Jacques,
som med det samme tilbød at spille god musik for os,
til
Frederikke,
som velvilligt er mødt her i aften for at tage billeder, så vi altid kan se til
bage og mindes,
og til
Majed, som vil spille for os i løbet af aftenen.
Tusinde tak til alle sponsorer, der rundhåndet har ønsket at hjælpe os med at hjælpe hundene, og ikke mindst
tusinde tak til jer, som er kommet i aften for at hjælpe os med at hjælpe hundene.
------------------------
Aftenens program
Vi starter med den skønne
1) Buffet, som I ser står linet op for enden af lokalet
Baren er åben hele tiden, men
Under middagen tages der også imod bestilling af drikkevarer ved bordene
Når alle er mætte og forhåbentlig godt tilfredse fortsætter vi med
2) Auktionen
Vi håber I vil tage godt imod vores auktionarius og give ham rigelig med arbejde J
Man må i sandhed sige, at der burde være noget at byde på for enhver smag !
Efter auktionen er det tid til
3) En god kop kaffe & lidt godt til ganen for lækkermundene
Vi vil, mens I nyder kaffen, komme rundt og sælger lodder til vores
4) fantastiske lotteri.
I har alle haft mulighed for at tage de skønne gevinster i øjesyn,
så HUSK
udover chancen for at vinde en dejlig præmie
så
Hjælper I hundene og internaterne i Spanien ved hvert enkelt lod I køber
Når forhåbentlig alle lodderne er solgt, åbner vi den forseglede kuvert så vi kan se, hvem der har vundet hvad.
Og så lige en sidste information:
Vi holder åben lige så længe der er forsyninger i baren.
Rigtig hjertelig velkommen og god fornøjelse