The soulmates
(De uadskillelige)
Af og til oplever vi hunde fra Spanien, der
uafhængig race, køn eller alder knytter sig så meget til hinanden, at de er
uadskillige. To overlever bedre end en. Man har set, at disse hunde hjælper
hinanden i tykt og tyndt bl.a. med at skaffe mad til hinanden, hvis den ene
er syg. Desværre sker det alt for ofte, at sådan et par hunde bliver skilt
ad, når de bliver bortadopteret, for det er de færreste, der har mod på at
tage to hunde på en gang.
Nogle af disse soulmates kommer over adskillelse, mens andre aldrig kommer
over det og forbliver frygtelig sørgmodige hunde.
Her er historien om sådan et par soulmates
Reina og Rex.
Reina, en meget lille galgopige, løb rundt i en park i månedsvis uden at lade sig indfange. Hun var frygtelig sky. Hun var ilde tilredt, havde åbne brandsår over hele kroppen, et kæmpe åbent sår ned over brystet og rundt om halsen. Reina havde været hængt og brændt. Intet under hun var så bange for mennesker.
En dag kom en lille rødbrun Podenco og slog
følge med Reina.
Reina og Rex blev uadskillelige. De var altid sammen.
Lisa, en dame der boede nær parken, havde gennem alle disse måneder forgæves prøvet at fange Reina for at hjælpe hende. Lisa fodrede hundene hver dag, men de lod sig absolut ikke indfange. De betragtede Lisa på behørig afstand, når hun kom med mad til dem, og så snart hun vendte ryggen til, luskede de hen for at spise. Dog blev de efterhånden lidt mere fortrolige og ventede knap så længe med at spise og sad knap så langt væk fra Lisa når hun kom.
Reina i Spanien
En dag dukkede en flok store hunde op. Reina var i løbetid og de store hunde overfaldt Rex og Reina. Lisa kom i samme øjeblik og Reina løb lige i armene på Lisa. Rex flygtede over alle bjerge fra overfaldshundene.
Lisa bragte straks Reina til det lokale dyrehospital. Her måtte Reina opereres, for den stålvirer, hun var forsøgt hængt i, var groet fast inde i halsen på hende. Men med Lisas gode pleje kom Reina sig langsomt.
Hver dag vendte Lisa tilbage til parken, hvor Rex nu igen var at se. Han var i en sørgelig tilstand, ville ikke spise og ville ikke lade sig indfange. Han havde helt mistet livsmodet, og pludselig en dag var både Rex og de andre hunde forsvundet fra parken, indfanget af hundefangerne og sat ind på en af de berygtede killing-stationer.
Rex på Killing-station
Lisa tog derhen og fandt Rex, den mest sørgmodige hund hun nogen sinde havde set. Hun købte Rex fri, og glæden var ubeskrivelig, da Reina og Rex blev genforenet.
Desværre havde Lisa ikke mulighed for at
have de to hunde i sin lille lejlighed. Efter Reinas sår var helet, kørte
hun dem ud til sin fætter, der havde podencoer i forvejen.
Fætteren påstod, han gerne ville passe dem, men sådan var virkeligheden
ikke. Han var kun interesseret i Rex.
Reina blev bundet til et træ og blev hverken ordentlig fodret eller
tilset. Lisa kom tilbage en uges tid senere og fandt Reina i en meget dårlig
stand. Hun tog straks hundene med sig og indleverede dem hos Jane, der har
et lille privat internat på sit heste-stutteri .
Reina ankommet hos Jane
Igen var de to hunde uadskillige. De nærmest skreg, hvis de ikke var sammen.
Jane kæmpede for at finde et hjem, hvor de kunne forblive sammen, men det var svært. Alle faldt for den lille rødbrune Podenco, men ingen ville have Reina.
Rex var faktisk mere eller mindre lovet væk til Holland, da vi fik nys om historien, og tanken om, at de to soulmates skulle skilles ad, var ubærlig. Jeg bestemte mig derfor for at give dem et hjem.
På billederne var de nok noget af det grimmeste, man kunne tænke sig, men for mig var det ligegyldigt.De to hunde skulle bare have lov til at leve resten af deres liv sammen.
Rex og Reina i haven i Spanien
En junidag ankom Reina og Rex så til Danmark. En ung pige, der var på rideferie i Spanien, var så sød at tilbyde at bringe hundene med hjem.
Med stor spænding ventede Susanne og jeg på, at de to Grimlinger ankom. Stor var overraskelsen, da der kom to små smukke og kærlige hunde ud af kasserne.
Hjemkomst i Kastrup
Reina, der
har været så mange frygtelige ting igennem, er noget af det mest kærlige og
indtagende man kan tænke sig. Hun elsker at være med, og hun er ofte med på
plejehjem, hvor hun lynhurtig får smigret sig ind på de gamle mennesker.
Rex er lidt mere reserveret. Han har sin hel egen personlighed der kræver
en hel anden historie. Den må komme en anden gang .
Han kan ikke fordrage at køre bil og selv om de to stadig er meget knyttet
til hinanden, kan de sagtens undvære hinanden, og Rex foretrækker at blive
hjemme når vi skal køre bil.
I haven hos Ann
Selv her efter at Reina og Rex har været her i over 1½ år, kan jeg stadig godt ind i mellem få en tåre i øjnene, når jeg tænker på alt den smerte de to hunde har været igennem. Ingen ved, hvor Rex kom fra, og hvad han har oplevet, men det har ikke været rart. Det er sikkert. Dagligt bliver jeg mindet om Reinas rædsler. Hun har et voldsomt ar rundt om halsen og ned over brystet, og har ar efter brandsårene rundt omkring på kroppen.
Men når jeg så ser de to hunde drøne rundt og lege med højt løftede haler, så tænker jeg igen,
ÅH hvor det nytter og varmer at hjælpe disse pragtfulde hunde.
Rex
Reina
Marts 2009-03-02
Ann
GODE RÅD OG IDEER
Klik på billedet
Denne side er oprettet på
opfordring
af venner,
som gerne vil give deres
"soulmate"
et sidste
ord med på vejen.
HVEM VIL HJÆLPE OS ?
Kan købes gennem Galgo
News