image

Hugo Boss & Shalimar

(ET KULD HVALPE KOM TIL DANMARK I 2006)

 Ja, det var jo lidt af en historie og blev til en hel bedrift, at vi fik reddet både den dejlige galga-mor og alle hvalpene, men sådan så det ikke ud fra starten af.

I Spanien har vi, fra dengang vi selv boede dernede, mange gode venner, og specielt Johanna og Sarah-Jane fra ”Hacienda Dos Olivos” har vi stadig kontakt med

Disse prægtige mennesker har med deres utrolige kærlighed og forståelse for dyr, givet mange heste og hunde et bedre liv 

Specielt Sarah-Jane har et meget blødt punkt for hundene, og da hun i 2005 for første gang trak Miss B (Mille) op af en affaldscontainer, totalt afmagret og afkræftet med store inficerede brændemærke-sår på begge lår – ja – så var grundlaget lagt til ”Redningsaktion Galgo”.

Dette fungerede fint med Miss B (der nu hedder Mille)  og den meget sky Carisma, der begge fandt hjem i Danmark – MEN – så kom ESCADA.  


Escada

På det tidspunkt var der helt utrolig travlt på HDO, men da Sarah-Jane under en tur op til landsbyen så denne tæve, der ikke var andet end skind og ben, stoppede hun og tænkte. ”Hvis den kommer, når jeg kalder, tager jeg den altså med – men – hvis den løber væk, kan jeg ikke gøre mere lige nu”.

Escada kom

men da Sarah-Jane og Johanna undersøgte hende ved hjemkomsten til HDO, viste det sig, at hun var højgravid.

11 hvalpe fødte hun. En var død ved fødslen og en døde senere af en meget giftig maveinfektion. En hvalp kunne Sarah-Jane selv beholde – men
så var der altså 8 hvalpe tilbage.

Vi stod nu med både Escada og 8 hvalpe, som vi skulle finde hjem til, og DET var næsten ved at tage vejret fra os. 

Nu er der jo noget, der hedder, at man som ”leder” må gå i spidsen med et godt eksempel, så Michala (min datter) blev enig med sig selv om, at hun ville indlemme Shalimar i sin flok, og så skulle jeg gøre det samme med Hugo Boss … (der skulle nu ikke megen overtalelse til – hvis overhovedet nogen!!)

 Hugo og Shally kom til Danmark den 7. september 2006.


Hugo tv. & Shally th.

 

Hugo var fra fødsel kun en lille splejs, der kun med en kraftanstrengelse overlevede.


Hugo i Spanien


Under rejsen til Danmark lukkede ”den lille mand” igen fuldstændig ned, og vi sad med hjertet helt oppe i halsen af bekymring for, om han nu klarede rejsen.

DET gjorde han, og i løbet af den første måned havde han fordoblet sin vægt og udviklet sig til en stor dejlig dreng.

Selvstændig er han og fuld af liv. Det bedste han ved er at lave sne ud af papir – og – ja, kan han komme til at stjæle min BH eller trusser på badeværelset, mens jeg er i bad, så insisterer han på at fragte sin fangst ud i haven og vise alle naboerne, hvor dygtig han er!! Han elsker at sove i sengen og lægger helst sit hoved ind mod min hals eller over min mave – til stor irritation for Tyson, der i starten syntes, denne lille ”orm” bare var for irriterende og aldeles ulækker, når han sprang op ad ham og slikkede ham i mundvigen. Hmm ja – da fik Tyson tilnavnet:  ”Brumbrum”


Hugo og Tyson

I dag er drengene de bedste venner og vogter nidkært huset mod ”fremmede” .. især fuglene og egernet skal skældes ud, men også fremmede, der drister sig til at gå forbi på fortovet, skal have at vide, at de ikke skal komme for tæt på.


Hugo nu!

Så må jeg tage en stille snak med drengene og fortælle dem, at er der nogen, der skal skælde ud, så er det mig …men ”ellers tak for hjælpen ” 

 

Shally blev beskrevet som en rigtig lille ”lady” – selvstændig og lidt afstandstagende, når de andre tog den store lege-tur.


Shally i  Spanien

Hun klarede hjemrejsen med oprejst pande og var i starten langt den kvikkeste. Hun tog også på (dog 1 kg mindre end Hugo den første måned), og det stod hurtigt klart, at hun ville udvikle sig til en fin lille tæve i forhold til bulderbassen Hugo.


Shally i DK

Selvstændig er hun absolut stadig, men ladylike …. Tjaaa vi har altså ikke hørt nogen gø så skingert og rasende som hende, når hun ikke får sin vilje (nå ja, på nær Alice, vores ”honeymonster”, men hun skal have sin egen historie). Det må være det spanske temperament, der absolut ikke fornægter sig.

Hjemme hos Michala har hun sin egen store puff-pude med lammeskind på – eller skulle jeg snarere sige, rester af lammeskind. Hun insisterer på at lege storvildtsjæger, og så er sådan et lam jo vældig godt at slå ihjel.


Søskende-hygge ...

Nu er det så man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen – og det gjaldt i de første år også for Shally. Desværre havde hun ikke så god en hørelse …. i skoven. Dér dyrkede hun virkelig sin selvstændighed, og ve den fugl, der ikke lettede betids inden hun fik øje på den. Af sted gik det over stok og sten og når så der blev kaldt, jaaaa så var der jo lige det der med hørelsen.

Nå, som med så meget andet er dette også blevet bedre med tiden – ja altså det der med at komme, for storvildtsjæger er hun stadig.

Så er der også lige det med papiret – som sin bror er hun af den faste overbevisning, at papir skal pilles i mikroskopiske stykker, og er der ikke noget fremme, kan man da heldigvis stikke hoved ned i papirkurven – dér er der altid fangst !!!!!

 

 

GODE RÅD OG IDEER

se her
Klik på billedet

 


Denne side er oprettet på opfordring
af venner, som gerne vil give deres
"soulmate" et sidste
ord med på vejen.
 

HVEM VIL HJÆLPE OS ?

 


Kan købes gennem Galgo News