3 galgoer kom til Danmark
december 2009
I lang tid vidste vi ikke,
om det ville lykkes, da flyselskaberne "gjorde knuder", hunde skulle
klargøres og bekræftes (hvilket især i et tilfælde vakte problemer) og
kommunikationen med Spanien var vanskelig
men
det lykkedes
og hjem kom
BRADY - ARIOLA - SHY
og "Jule-eventyret" kunne
tage sin begyndelse for 3 meget heldige galgoer
og
3 meget forventningsfulde familier.
For at tage damerne først - som man jo har lært at gøre - så starter vi med
ARIOLA
(nu kaldet JOLA)
Egentlig var det slet ikke bestemt,
at hun skulle til Danmark, da familien havde kastet sine øjne på en helt
anden pige, og ingen kendte endnu til Jola. Men men, den første dejlige pige
var allerede sammen med sin bror taget af sted til sin nye familie, og netop
da disse både gode men også lidt nedslående nyheder kom, blev vi gennem ACE
gjort bekendt med Jola, der var blevet kasseret pga en skade på benet og nu stod
på killingstationen Los Barrios.
Det var ikke nødvendigt med lang betænkningstid, og af sted gik det for at
redde Jola og gøre hende klar til rejsen.
Hun er en pragtfuld pige, mild, glad og nysgerrig. Selv om hun lige skulle
vænne sig til de nye omgivelser og sine mennesker, så lærte hun dag for dag
noget nyt, og i dag kan hun allerede gå løs på stranden og kommer, når der
kaldes.
Hjemme hygger hun sig i dynerne og er allerede af den mening, at det helt
bestemt er hendes helt eget hus (tjaa, og det har hun jo sandelige helt ret
i, ikke?)
Jola i Spanien
Jola i Danmark
BRADY
Tjaa, det er en helt anden historie. Han blev fundet i en
olivenlund så afkræftet, at han ikke kunne gå, og bragt på en killingstation.
Heldigvis fandt folkene bag APAH ham dér, og tog ham med hjem med det samme.
Mange var historierne om ham, den lille, spinkle og forsagte fyr, og ingen
kunne forstå, han ikke blev adopteret.
Det er der så blevet rettet op på nu
MEN
ihhhh du milde ..............
Den lille fyr er nu over 70 cm høj, fuld af spilopper og fræk som en
slagterhund. Ja - en ordentlig håndfuld er den unge mand, så han er nok ved
at tage revanche for sin sølle start i livet når han med storslået energi og
nysgerrighed insisterer på at undersøge både det indvendige i madrasser og
indholdet i skuffer meget grundigt!!
Men - gudesmuk og charmerende er han til de yderste tånegle, så galgomor kan
allivel ikke lade være med at knuselske ham - selv om det koster dyrt i
firsør-regninger, når de grå hår skal dækkes .. he he he
Brady i Spanien
Brady i Danmark
SHY
(nu kaldet MIKKEL)
stod næsten 2 år på internat, inden lykken tilsmilede ham.
Som ganske ung blev han og hans bror skamskudt af deres jæger. Broderen fik
endda det ene øje skudt ud, men var heldig, og var den første, der fandt et
nyt hjem.
Stakkels Shy måtte blive alene tilbage, og dét hjalp bestemt ikke på hans
frygt for mennesker. Broderen havde været hans store støtte, og alene havde
han svært ved at klare sig.
Shy stod til "specialformidling" grundet hans store frygt, men ingen turde
binde an med ham.
Ja - nu ved I jo alle, at han ér kommet til Danmark, og selv om han ikke
ville ud af kassen i lufthavnen og måtte bæres ned i bilen, så var der
allerede den første dag i hjemme et så intenst blik i hans øjne, at han
straks fik navnet "Mikkel" .. en fræk rød ræv!
Har han så levet op til navnet ?
Åh ja - ingen tvivl om det
Mikkel er i dag, kun en måned efter hjemkomst, allerede fuldstændig tryg
indenfor hjemmets 4 vægge og sammen med sine galgo-venner. Han leger som en
hvalp, spiser som en "tyrk" og sover tungt om natten i dynerne.
Hvem skulle dog have troet, det var muligt at vende så meget ulykke til
glæde på så kort tid.
For et par dage siden (næsten på hans månedsdag) var vi endda en tur i
hunde-parken, og selv om han ikke ville hen til fremmede mennesker, så
panikkede han heller ikke, og andre hunde hilste han glad og fornøjet på -
store som små.
Så fint gik det, at turen derefter gik ud til den store indhegnede hunde-mark,
og af kom snoren for første gang.
Mikkel stivnede helt, styrtede derefter hen til hegnet (åh, hvilken
forskrækkelse), men bestemte sig derefter til at vende om og lege med de
andre galgoer.
Mikkel løb solen sort - og hele hans krop udstrålede ren lykke.
Han skal nok lære at forholde sig til femmede mennesker også - helt sikkert
er det i hvert fald, at han forsøger :-))
Shy (Mikkel) i Spanien
Shy (Mikkel) i Danmark
VELKOMMEN HJEM
OG
HELD OG LYKKE I ÅRENE FREMOVER
GODE RÅD OG IDEER
Denne side er oprettet på
opfordring
af venner,
som gerne vil give deres
"soulmate"
et sidste
ord med på vejen.
HVEM VIL HJÆLPE OS ?
Kan købes gennem Galgo
News