Galgo-Mødestedet

En rose springer ud

Uanset hvor garvet man er og hvor mange hunde, man har set komme til Danmark, er det noget helt særligt, når man selv skal modtage et nyt familiemedlem. Dér står man med bankende hjerte og svedige håndflader og spejder efter kasserne.

Kommer de dog ikke snart ud gennem tolden???

Og når de så endelig kommer rullende, bliver man helt blød i knæene, og med et røntgenblik finder man netop den kasse, hvorfra der kigger de helt særlige 2 brune øjne – spørgende, let skræmte, afventende.

Frem med saks og stærke fingre, så døren kan åbnes, for ikke at tale om posen med kyllinge-tern.

Tårerne står i øjnene, da et lille væsen forsigtigt prøvende tager sine første skridt ud i friheden og ind i de kærligt ventende arme og for straks derefter nærmest at klynge sig til ”venligheden” som en lille burre.

Forsigtigt stryger man ned af den magre ryg og brystkasse, hvor utallige ar taler deres tydelige sprog. Musklerne er bitte små – hvis nogen – maven fortæller om talrige hvalpe, der har søgt trøst og næring, og de dybt brune øjne er som en skovsø – uudgrundelige: kloge, kærligt søgende, vidende om verdens ondskab men stadig håbefulde.

Alt dette oplevede jeg mandag den 22. juni, da Malinka kom til Danmark

Glade og lettede drog vi hjem for at møde alle de andre 4benede, der ventede på Plantagevej.

Malinka kom først ind i den ene del af haven, så hun kunne få tid til at snuse lidt rundt og tømme blæren. Hun havde jo været mange timer undervejs.

Michala gik ind og lukkede banden ud, og de kom strygende ud i den tilstødende del af haven – uanende at jeg gik med deres nye veninde lige inde bag stakittet.

Men – det tog ikke et split sekund, før de havde opdaget mig og så begyndte velkomst-sangen.

Da vi kender vores hunde og ved, de på alle måder er gode til at tage imod nyankomne, valgte vi at lukke dem alle ind på én gang. Malinka stod ved min side, og måtte jo nok tage en særlig dyb indånding – for hende var alt jo nyt.

Alt gik fint, så nu skulle vejen frem begynde, og placeringen i hierarkiet langsomt etableres.

23/6 2009

Alt er vel her på P-vej

Malinka ignorerer misserne fuldstændig, ja synes egentlig, de er lidt farlige og ulækre. Min gamle hanmis har ellers gjort sit bedste for at provokere og har med høj og stiv haleføring gået lige ind under hendes snude, hvor hun bare vendte hovedet væk.

Nuvel - måske kan hun senere synes, de er lidt interessante, men cat-killer er hun bestemt ikke.

Hun spiser med livsens lyst og stjæler med arme og ben.

Jeg lagde en madras lige ved siden af min seng, og dér har hun stor-snorkende tilbragt hele natten. Nu har hun fundet kurven, hvor der er diverse kødben og legetøj ... ja, det vil sige, kødbenene ligger nu alle inde på hendes madras - hi hi

Malinka sætter ikke sit lys under en skæppe. Hun skulle nu have heddet "Knurre"... men hun havde egentlig også kun 2 valgmuligheder, da hun kom herhjem.

1) dukke sig og være ganske underdanig

eller

2) knurre (da de andre 11 vildbasser kom ind i haven til hende) og fortælle dem, at: "hertil går altså min grænse"

Hun valgte det sidste - BRAVO - men slappede dog betydelig mere af, da "gæsterne" var gået, og vi sad og sumpede lidt foran TV'et

Her til morgen ånder alt fred og ro. Hun er min skygge, så det bliver sjovt, når jeg skal i bad - hmmm, men der må hun altså vente udenfor gardinet!

Malinka trækker en gang imellem vejret noget underligt, så vi tager et lille smut forbi Natascha dyrlæge i dag for at få et grundigt check, og så kan hun blive indskrevet i hunderegisteret ved samme lejlighed.

Egentlig tror vi ikke, det er noget særligt og alment er hun frisk som en fisk, men hellere et check for meget end et for lidt!

-------------------

Så er vi hjemme igen. Malinka tog alle med storm på Gentofte Dyreklinik - både personale og besøgende.

" Pænt goddag, pænt goddag, jeg er ny her, men tag lige og klø mig bag ørerne" sagde hun til alle, både damer og herre. "Iøvrigt har jeg en herre (Tyson) med, der skulle passe på mig, men helt ærligt ... de der mænd er da nogle værre skvat, for sikken han dog piber. Nå pyt, det er ikke noget nyt, så bliv nu bare ved med at nusse MIG"

Oppe på bordet stod hun uden problemer og blev undersøgt og vaccineret.

Lungerne var OK og hjerte ligeså. Lidt grå stær på det ene øje og en del atheromer rundt om på kroppen

Vi skal igen om en måned, da jeg valgte at basisvaccinere hende á 2 omgange.. Når vi kommer igen skal hun også have "næsepust" mod kennelhoste.

Det er jo en smagssag, om man vil have den, men sidste år var vi igennem sådan en omgang med alle vores hunde, og Lucy blev så medtaget, at hun måtte indlægges og i ilt-telt. Dét har jeg ikke lyst til at prøve igen.

Farvel og tak - af sted gik det hjemad og i bad.

Nå, men nu skal hun bare have fred, dejlige gåture og super mad.

Natascha dyrlæge estimerede hende til mellem 6-7 år, hvilket også passer meget bedre med hendes udseende. Hun har været en dygtig jæger og god pige, der er blevet brugt som fødemaskine - deraf svajryg og iøvrigt manglende muskler.

Underligt, ikke ?? hun er netop lige præcis som jeg ønskede aller mest. En pige op i årene, der har kæmpet bravt for sit og andres liv, og som nu bare skal have et liv i den største luksus jeg kan finde.

Der må være en mening med, at jeg - selv om jeg absolut ikke skulle have endnu en hund - alligevel ikke kunne løsrive mig fra hendes øjne. De forfulgte mig i dagevis og ja - så var min (og hendes) skæbne gjort!

Mht bad, så er det normalt ikke noget, jeg ville gøre sådan lige med det samme, men hun er helt utrolig velafbalanceret, og med lidt overtalelse stod hun så og nød det varme vand og at blive masseret med shampoo og svamp.

Frotté-housecoat på og så ud i solen, hvor vi sammen har taget en lille lur.

Nu blev det for varmt, og vi er søgt indenfor.

Lige nu ligger hun på tæppet lige udenfor mit kontor (Tyson har taget pladsen under skrivebordet) og snorker højt og lystigt.

JA - hvad siger I så ... er der noget at sige til, jeg har tabt mit hjerte totalt og fuldstændig til galgoerne?

24/6 2009 (Malinka fortsætter)

Nu må jeg hellere overtage fortællingen om mine første dage.

Susanne glemte helt at fortælle, at vi havde besøg i går. Først kom Michala med alle de andre galgoer om eftermiddagen. Vi sad ude i haven og hyggede, og jeg blev lidt mere fortrolig med mine nye venner. Dog, når de begynder at lege og løbe gøende rundt alle sammen, så bliver jeg lidt urolig og står helt tæt ved Susanne og knurrer.

Vidste I, at jeg kan knurre både når jeg trækker vejret ind og ud? Susanne siger, jeg hvæser, men hun har også nogle underlige idéer .. siger også, jeg snorker!

Om aftenen kom Benny, og han have 3 mærkelige små hunde med. De var nu ikke noget problem – ja faktisk var jeg temmelig ligeglad med dem .. De er egentlig meget bedre end Sammy-missen, for han er altså irriterende. Når han insisterer på at gnide sig op af mine ben og gå med høj og stiv hale ind under min hals og min mave, så knurrer jeg lidt, for det kilder helt forfærdeligt J

I dag har jeg så prøvet at være alene hjemme for første gang, da Susanne skulle et smut i byen. Det var ikke så slemt, men hun var heller ikke væk fra mig i lang tid.

Da hun kom hjem fik vi meget travlt. Der skulle ordnes seng og ryddes op, og ja, så tog vi os en ordentlig lur. Dét er altså noget, jeg godt kan lide, og nu har jeg bestemt, at min plads også er i sengen lige ved Susannes hovedpude på højre side. Dér er der trygt og godt, og så er jeg helt sikker på at opdage, hvis hun skulle finde på at fjerne sig ..

I aftes skete der noget helt uventet – jeg blev FORELSKET

Jacques og Christina kom forbi for at hilse på mig og have taget Luca med.

Næææ hvor er han flot. Jeg blev helt fjollet og begyndte at løbe og hoppe rundt. Ja, det er nu noget anstrengende for sådan en gammel pige som jeg, men når hjertet slår hurtigt og aftensolen kærtegner min krop, så kan jeg altså stadig en hel masse.

24/6 2009

I kan tro, jeg sov godt i nat og her til morgen fik vi serveret italiensk luksus buffet. Susannes niece er gift med en italiensk kok, og vi hunde får alle de skønne rester fra deres aftensmad. Uhmmm, det var godt nok lækkert. Forskelligt kød og pasta og så lidt af den gode hundemad – jeg troede næsten ikke mine egne øjne – eller næse.

Pia, Charlotte og Lars … hvordan kan jeg dog takke jer for at finde sådan et hjem til mig?

Nu er det tid til en dejlig siesta, og så siger Susanne, at vi skal prøve at være lidt alene igen. Hun siger, vi skal smage mini-frikadeller, når hun kommer hjem, hvad mon det er?

Jeg klarede fint at være alene også denne gang. Ingen ”uheld” indendørs, jeg har nemlig fundet ud af, at når der kaldes ”så skal vi ud i haven”, så betyder det, at vi alle sammen skal ud og tisse af. Det er jeg blevet mægtig flink til – hvor svært kan det være?

Vi har hygget os hele eftermiddagen, og til sidst kom Michala forbi med Tessa. Hmm hun og jeg ser ikke altid helt ens på tingene, for hun vil bestemme, og det vil jeg også, i hvert fald når det gælder mad.

Da vi begyndte at råbe højt, fordi vi begge ville have det samme kødben, råbte Susanne gud hjælpene mig også … ih du almægtige … der blev på ingen tid helt stille i lejren, og alle kødben blev lagt væk inde i spisestuen.

Æv æv æv – det var en lektie lært.

Vi må hellere se at blive gode venner, for Tessa skal bo hos os indtil på mandag, men helt ærligt – selv om hun er dobbelt så gammel som jeg, så har jeg bestemt mig til, at jeg IKKE giver hende min side af sengen. Nu bor jeg her fast, og det må hun virkelig forstå. Susanne har lovet mig, at jeg beholder min sengeplads, og så må Tessa og Nougat surmule lidt sammen.

Nu er det nok for i dag. Vi mangler kun aftensmaden og krimien i fjernsynet, så er det sengetid, og så vil jeg lade Susanne skrive de næste dage :-)

25/6 2009

Det går stadig fremad med 10-mile skridt. I dag har jeg været endnu et smut i byen. Da jeg kom hjem, var der et lille ”uheld” på måtten foran terrassedøren, men herregud … Malinka havde forsøgt at være så tæt på haven som muligt, og ellers står alt fint og ordentligt.

Her til aften skal vi bare slappe af, gå en lille tur rundt i nabolaget og ellers lære hinanden endnu bedre at kende.

26/6 2009

I aftes insisterede gamle Tessa alligevel på at komme op på ”hendes side” af sengen, men det gik også fint. Malinka vadede simpelt hen over mig og lod sig plumpe ned med et veltilfreds grynt. Så var der etableret våbenhvile mellem de 2 matriarker.

Tjaa, når man siger, at galgoer ikke er alment stridslystne, så er det faktisk rigtigt!

Her til eftermiddag kom Saxvigs til kaffe. Vi sad alle ude i haven og nød det gode vejr og hundene. Malinka er ved at finde sin plads, og bejler kraftigt for at blive leder-tæven. Der sidder en stor ”alfa” i hendes lille hoved J

Nu er det tid til at slukke og lukke. Vi er alle trætte men glade og selv glæder jeg mig til i morgen, hvor vi skal til Jægerspris og en tur ud på ”Øen”

27/6 2009

Hvordan kan man beskrive en tur i Paradis?
Nærmest umuligt, så jeg tror, jeg vil lade billederne tale.

28/6 2009

Nøj, hvor vi alle sov godt og tungt.

Her til morgen ville ingen af hundene op af sengen, så morgenmaden blev til frokost i stedet for. Endelig trissede de alle sammen dovne og tilfredse ud i haven, for der skulle jo nødig samle sig alt for mange skader og duer, og Malinka er nu 100% del af flokken. Hun er så sjov at betragte. Alt imens hun snuser rundt stille og fredeligt, springer hun pludselig op i luften og styrter rundt med høj haleføring.

Selv en gammel pige kan blive helt overstadig af lykke over livet, når livet er godt.

29/6 2009

I dag har jeg været på arbejde igen. Sidste uge inden 4 ugers sommerferie, men da jeg kom hjem, var alt i fineste orden. Malinka har en eneste stor forkærlighed for … strømper …. De skal gennemsuttes og tygges, men det er da til at overskue, at holde dem nede i skuffen eller i vaskekælderen!

Er der mon en sok i den der træsko?

7/7 2009

En uge er gået. Jeg havde Malinka med til dyrlægen bare som ledsager til Lucy, der skulle behandles for lidt irritation ved næsen. Natacha var nærmest målløs over, så fin Malinka så ud allerede. Hun havde taget 1 kg på og der var nu tydelige muskelaftegninger på bagbenene – og jeg var en meget stolt hundemor.

I lørdags tog vi en tur på ”Øen” sammen med Michala og hendes hunde. Vandstanden var lidt højere end sidst på vejen derover, men alle hunde stormede ud i vandet – nå ja, på nær lille Shally, der nærmest syntes, hun var kommet på en ”overlevelsestur”, i hvert fald de første 20 minutter. Aller helst ville hun bæres, men nysgerrigheden og de andres glæde fik overtaget J

"Jeg vil bæres"

Vores lille "Honey-monster" fovandlede sig i dagens anledning til
"The Yellow Submarine"

En skøn håndfuld!

Nougat og Tessa vil gerne hjem nu

Jeg ved godt, jeg har været utrolig heldig, at Malinka er faldet så hurtigt til i familien. Meget skyldes selvfølgelig også de andre hunde, for galgoerne er flokdyr, og i flokken føler de sig trygge.

At jeg så hurtigt har kunnet slippe hende, så hun frit har kunnet løbe i vandet og på Øen, har været en stor oplevelse. Jeg har endnu ikke haft hende løs i Bernstorffsparken, men næste gang vi er af sted, tror jeg hun er klar til det også.

Malinka
min dejlige pige, min rose i blomst
nu skal vi have mange gode og trygge år sammen og du skal frem for alt have lov til at lægge fortiden bag dig og nyde et liv i frihed, tryghed og kærlighed.