Min og Tango's historie
Hej Alle.
Først vil jeg lige skrive lidt om, hvordan Tango kom ind i mit liv.
Det
hele startede med, at jeg i 2003 vandt sølv i ”Trækhund”, det er som med
slædehunde, men her er alle velkomne uanset race.
Jeg ville jo gerne vinde, så jeg så mig om efter en hund, der kunne leve op
til dette, og bestemte mig for en Alaskan Malamute. Men - efter 18 måneder
viste det sig, at han var så syg, at jeg måtte aflive ham. Han havde ikke
noget muskelmasse i højre side fra midt ryggen og ned til bagbenet, så det
var den tunge vej, da dyrlægen mente at det var uetisk, at holde ham på
piller.
Lige før dette skete, havde der været en artikel i BT om galgoer, og da min anden hund ”Fluffy” var husky/dobermann/greyhound blanding, var de jo lige højbenede - troede jeg - meeen.
Jeg ringede på det nummer, det stod i artiklen, og talte med en dame, der hed Susanne Bandier, og efter at havde forklaret mig, om hvad jeg lavede med hundene og hvem jeg var, ja så var svaret:
”Sådan noget formidler vi ikke hunde til”.
Ja så var gode råd jo dyre, men hun sagde også, at hun ville tale med formanden, når hun kom hjem. Jeg talte for min syge moster og sagde til sidst de ord, der overbeviste Susanne om min ærlighed med hensyn til galgoerne:
at de var og er velkomne til at kontakte mine dyrlæger i Maribo.
Tre uger efter blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg var blevet godkendt til en galgo. Jeg husker, at det var nede ved havnen, hvor jeg hoppede rundt og nærmest skreg:
JEG ER BLEVET GODKENDT, JEG ER BLEVET GODKENDT.
Ja kollegerne tænkte nok deres. Dog fik jeg at vide, at der kunne gå et stykke tid, inden man fandt en hund der var egnet, og det kunne være, at formidlingen blev lidt dyrere - det var ok med mig.
Tre måneder efter stod Tango I lufthavnen.
Ja jeg hedder Tango (før Birri). Jeg kom fra et internat i Spanien men formidlet videre til en spansk familie.
Det første år levede jeg på en lukket gårdsplads, hvor jeg var bundet, og når vi gik tur, havde jeg mundkurv på, for min familie kunne ikke lide, at jeg gik og snusede i jorden, og syntes i det hele taget, jeg var besværlig!!
Tango i gården, hvor
han levede
.jpg)
Så en dag kørte min familie mig hen til et sted med mange hunde - jeg var tilbage på internatet, men ikke så længe; jeg var allerede formidlet til en ”toben” i noget der hedder Danmark.
En dag kom der nogle mennesker og puttede mig ind i et lille bur, og jeg kom ud at køre i bil igen.
Jeg troede, at jeg skulle hjem.
Men nej, jeg kom ud til noget, de kalder en lufthavn, og her blev jeg sat ind i et rum, hvor der var en frygtelig larm.
Pludselig holdt larmen op, og jeg blev kørt ind i en hal, hvor der var mange mennesker. Da jeg kom ud af kassen stod der en ”toben” og sagde underlige lyde,
(Hun endte på bagside af BT; under overskriften "Mor" græd som pisket)
Jeg var lidt tynd, og meget bange, for hvad var nu alt det her?
Temmelig
bange .. hvad skal der nu ske?
Nå jeg kom ind i en bil, og vi kørte langt(Lolland). Jeg havde det ikke så godt, da jeg kom hjem,(som jeg senere fandt ud af, det skulle være), jeg var meget bange, og jeg var meget syg i maven i tre uger men faldt efterhånden til. Her fik jeg mad hver dag og aldrig skældud eller slag – og – jeg blev ikke bundet!
Det allerbedste var, at jeg MÅTTE SOVE I SOFAEN OG SENGEN, nej hvor var det dejligt. To timer efter jeg kom her, sov jeg i sofaen og om natte lå jeg ved siden af "Mor" og sov. Hmm og det gør jeg stadig hver nat!
Tango’s første nat!
Efter et par måneder hernede, skulle jeg prøve noget helt specielt …. af trække ”Mor” på en cykel.
Nøj hvor var det skægt. Endelig kunne hun følge med, men min makke var ikke så hurtig, så hende bed jeg i øret, når hun ikke kom frem over jorden.
Så blev det marts måned og min makker og min ”Mor” blev helt rundtossede”. Mor pakkede bilen med cykler og ting og vi kørte rigtigt langt. Da vi endelig standsede, var der en masse andre hunde, der talte i munde på hinanden, om løb osv.
Tango og Fluffy gør
klar til træning
Næste dag tog ”Mor” os med i en skov, hvor vi skulle løbe med cyklen efter os, mens ”Mor” trampede som en vanvittig i pedalerne. Det var smadder sjovt, og vi fik lov til at gøre det to gange, mens mor udstedte sine underlige lyde, som vist nok er bestemt for os, men … jeg tror altså det mest er for hende selv !!
Det gjorde vi to gange og nej hvor blev "Mor" glad, og så kom der de der underlig lyde igen,
fordi vi løb stærkest og vi blev DK mestre.
Tango "i fuld
påklædning"
Ja, det var så lidt om de første år her i Danmark. Siden har jeg fået flere venner, og dem har ”Mor” lovet at skrive om senere.
Nu må jeg skynde mig ud i haven, for selv om ”Mor” er anlægsgartner, så er jeg altså ”Overgartner” … og der er meget, der skal graves!
Maj 2009
Kærlig hilsen
Ann og Tango
GODE RÅD OG IDEER
Klik på billedet
Denne side er oprettet på
opfordring
af venner,
som gerne vil give deres
"soulmate"
et sidste
ord med på vejen.
HVEM VIL HJÆLPE OS ?
Kan købes gennem Galgo
News