"KNALDSKALLERNE"

Og så kom Cody & Scooby

(Tango og jeg forts.)

                             Hej Alle

Nu vil jeg forsætte historien om mit liv med hundene

”Jeg vil ossssse være med - jeg vil osssse være med”

”Ja ja rolig nu Scooby, det kommer du helt automatisk, men lad nu Tango fortælle”:

-------------------------------------------

Efter vi vandt, skete der noget i min makker Floffy’s hoved, hun blev mere og mere underlig. Hun snappede flere gang efter mor, og knurrede af naboen, løb med fuldt overlæg ind i hegnet, for at få fat i kyllingerne på den anden side, og så en aften hvor vi sad i sofaen,  bed Floffy ”mor” to gange i hånden, og sad som om hun ville bide "mor" i ansigtet

Ja så kørte mor til dyrlæge med Floffy og hun kom ikke med hjem igen.
Vi fik senere a vide, at noget af Floffy’s fars familie havde vist ”sindssyge”, og at det løb i linjen.

 Alt det med Floffy skete om fredagen, men vi fik slet ikke tid til at tænke os om, for om lørdagen blev hele huse fyldt af fremmede med hunde
(jeg tror nok de kaldte det et ”træf”).
Nej hvor var det skægt. Selv om ”mor” nok var lidt mere stille, så glemte jeg helt at tænke på hende, da jeg legede med Mike. Det var så sjovt, så da alle skulle ind og spise, så ville jeg ikke med ,og da alle havde fået liner på, undtagen Mike og jeg, så kom vi for fuld hammer igennem det hele. Dét var bare smadder sjovt.

 Nå tilbage til historien.

Da alle var ved at tage hjem, kom "mor" med en ny hund der hed Cody. Ja, han var godt nok døbt ”Gizmo”, men …..

  

Han skulle blive hos os.
Hold da op, hvor var han ked af det i lang tid

 og jeg skulle arbejde meget med ham for at få ham til at løbe efter mig, men det lykkedes til sidst. Jeg tror han kom til at synes rigtig godt om os, da ”mor” serverede fasaner til middag !! 

Om vinteren træner vi jo i ”trækhund”, men efter ”mor” er stået på snuden flere gang og Cody har en dårlig skulder, så er det kun mig ”mor” cykler med ind imellem.

Cody og "mor" hygger i haven

 

”NU der det MIG MIG MIG” …..  nå ja så kom dog Scooby.

 Ja jeg hedder Scooby Doo, men er egentlig døbt Fofito .. hmm det måtte "mor" også lave om.
Jeg har dog også andre navne,

"Nej"
( det troede jeg, at jeg hed i starten)
"Av du niver",
"Stop det"
- jeg har hørt nogen sige, at ”kært barn har mange navne” – og det må jo være mig, ikke?

 Nå men tilbage til MIT liv. Jeg er som mange andre født i Spanien. Der levede jeg samme med en stor hanhund der hed Draco, i flere måneder,
men så en dag kom der nogle onde toben - troede jeg.

Min erfaring med disse toben er ikke de bedste, især ikke de små toben, der smider med sten og slår med kæppe, så jeg var lidt skeptisk, da disse toben kom og satte mig i fængsel.

Jeg lærte senere, at det var et internat, og jeg prøvede på alle måder at indsmigre mig, men lige lidt hjalp det. Jeg måtte blive.

Nå, men jeg var jo samme med Draco, og vi fik mad, og vand.

Men en dag var det slut med at være sammen med Draco. Jeg blev pludselig sat ind i et meget lille fængsel, og de talte om, at jeg skulle til DK, men det blev jeg da ikke meget klogere af !!

Jeg kom ud til noget, de kalder en lufthavn, hvor der er frygtelig meget larm, og her spiste en stor maskine mig, samme med flere andre hunde.
Vi døde dog ikke, og vi kom ud igen, et andet sted, hvor der var ligeså meget larm.
Og så skete det utrolige.
Pludselig blev fængselet åbnet og der sad en toben lige midt på gulvet.

Hun så godt nok sjov ud, da hun sådan sad der lige midt i det hele. Hun var helt rød i hovedet og så ud som om hun havde glemt at tørre sig efter at have plasket med vand … Sådan kan toben se ud, når de er meget meget glade eller rigtig kede af det, har jeg fundet ud af.

Jeg vidste godt, at jeg hellere måtte gøre mig dejlig, så jeg smed mig i armene på hende, og slikkede hende i ansigtet, og hun blev slet ikke gal.

Jeg var jo ikke så stor, så min nye toben bar mig igennem den der lufthavn - hun troede nok ikke, jeg havde ben og jeg nød det bare, for hun var varm og god, og så behøvede jeg ikke være bange for alle de andre ting omkring mig.

Vi kom ud til en ting på fire hjul – nååå ja, sådan en havde jeg da set før, og her blev jeg sat i fængsel igen, og så gik min toben.

Jeg blev helt vanvittig så jeg skreg så højt jeg kunne efter hende. Heldigvis forstod hun mit sprog, og kom tilbage med det samme, men så skulle vi også køre langt. Det vil jeg give Onkel Tango ret i.

Under hele turen talte toben roligt til mig, og jeg blev mere tryg efterhånden.

Da vi kom hjem (som jeg hurtig lærte det hedder) måtte jeg starte med at fortælle onkel Tango og onkel Cody, at nu var jeg kommet og at jeg fremover var den, der bestemte det hele ..  nå ja altså kun, hvis de andre ikke siger noget

Hurtigt fandt jeg også ud af, at her har jeg mange opgaver i daglig dagen.

Om morgenen tager ”mor” noget lysende tøj på, og når hun gør det, ja så skal hun på arbejde.

Så starte mine pligter.

Først skal Tango og jeg rede seng, "mor" tror det skal ligge glat, men det er ikke vores ide, man kan jo ikke lave en ordentlig seng af ting, der ligge glat.

Derefter sorterer vi vasketøj:
Sokker i haven, bluser i sengen osv. og så har jeg undervisning i sang. Jeg prøve at blive lige så god som onkel Tango og onkel Cody, men det går lidt sløjt.

Så er turen kommet til stuen. Her er ikke så meget at lave, men mor har den ide, at der skal være puder i sofaen - men så kan man jo ikke ligge der - så dem river vi ned. Nå ja, undtagen når mor sprøjter med noget underligt noget, som ikke smager godt.

Nogle gang har vi endda tage indmaden ud af puderne, men hun er nu temmelig stædig, og finder altid ud af at sætte dem sammen igen.

Derefter skal vi i køkkenet. ”Mor” sætter noget i døren, så vi ikke kan åbne den – tror hun da -men onkel Cody kan sagtens klare den sag, og så sorterer vi køkkenaffald.

Pose og leverpostej bakken i sengen, køkkenrulle i haven osv osv

Når ”mor” så komme hjem, får vi en masse ros. Hun siger vi er så dygtige men hun lyder nogle gang meget træt. Måske er det nok bare forbi hun har været på arbejde.

Når ”mor” så ikke arbejder, går vi lange ture, nogle gange med Havanna, Jaffe eller Cetici, og nogle gange komme tante Rapsi på besøg.

 Nå nu vil jeg spille bold med "mor", hun har nemlig købt nogle bolde, der piber og de er så skægge. Hvis hun ikke vil, så niver jeg hende bare, og så kalder hun mig et af mine kælenavne .. måske
”AUUUU”
.. det er da også et fint navn, ikke?

 Kærlig hilsen fra os alle
Tango, Cody & Scooby